September
Workshop – ”Bliv klogere på stress” - torsdag den 15. september kl. 19.00 – 21.30
Hvad er stress egentligt, hvordan kender du forskel på positiv og negativ stress og hvad kan du stille op når du er ramt. Du vil få effektive redskaber med hjem. Arrangementet indeholder en forfriskning. Workshoppen er ved Pia Mølby Sandholdt, Psykoterapeut (MPF) specialiseret og certificeret i stress- og traumebearbejdelse (SE) - www.humandynamic.dk. Pris 250 kr. pr. person. Du kan tilmelde dig senest den 10. september på 20140609 eller info@senumvingaard.com.
Vinsmagning - fredag den 23. september. april kl. 19.00 til kl. 21.00
Vi smager Sneum Vingårds egne røde vine fra 2008 og 2009, samt en spansk rødvin. Hertil serverer vi lidt Italienske specialiteter fra Gårdbutikken. Vi starter med en tur i vinmarken og derefter en fremvisning i vineriet, hvor vi fortæller om selve vinificeringen. Vi runder gårdbutikken og slutter i vinstuen med selve smagningen - pris 150 kr. pr person Du kan tilmelde dig senest den 21. september på 20140609 eller info@sneumvingaard.com.
Oktober
Workshop – ”Find din indre autoritet og styrke” – lørdag den 8. oktober kl. 10.00 - 14.00
Denne workshop handler om at finde og få fat i din indre autoritet og styrke, så du igennem din udstråling viser andre, at du mener hvad du siger. Det bliver en workshop hvor vi arbejder aktivt - det bliver en skøn dag med masser af sjove øvelser som gir dig en øjenåbner og masser af redskaber til at arbejde videre med i hverdagen, i familien, på jobbet og hvor du ellers gerne vil have lidt mere gennemslagskraft. Der vil være en let frokost. Workshoppen er ved Pia Mølby Sandholdt, Psykoterapeut (MPF) og Supervisor. Pris 250 kr. pr. person. Du kan tilmelde dig senest den 1. oktober på 20140609 eller info@senumvingaard.com.
Åben vinmark – søndag den 9. oktober kl. 14.00 - 17.00
Tag hele familien med og kom og oplev vinmarken med druer der snart er klar til høst og få en snak om hvordan vi arbejder med vinen. Der vil være åbent i gårdbutikken og vinstuen og vi har også smagning på vores egen vin fra 2009. Du skal ikke tilmelde dig og det koster ikke noget at komme. Vi glæder os til at se dig.
November
Vinsmagning - fredag den 4. november kl. 19.00 til kl. 21.00
Vi smager Sneum Vingårds egne røde vine fra 2008 og 2009, samt en spansk rødvin. Hertil serverer vi lidt Italienske specialiteter fra Gårdbutikken. Vi starter med en fremvisning i vineriet, hvor vi fortæller om selve vinificeringen. Vi runder gårdbutikken med dens lækre specialiteter og slutter i vinstuen med selve smagningen -pris 150 kr. pr person. Du kan tilmelde dig senest den 1. november på 20140609 eller info@sneumvingaard.com.
Workshop – ”Kropsbevidsthed og indre ro” – lørdag den 12. november kl. 10.00 – 14.00
En dejlig afslappende workshop, hvor du bliver præsenteret for en masse øvelser der afspænder, giver kropsbevidsthed og giver dig en fornemmelse af, hvor lidt der skal til i hverdagen for at holde tempoet og stressen nede og bevare kontakten til roen som er godt for vores trivsel og sundhed. Workshoppen er ved Pia Mølby Sandholdt, Psykoterapeut (MPF) specialiseret og certificeret i stress- og traumebearbejdelse (SE). Pris 250 kr. pr. person. Du kan tilmelde dig senest den 4. november på 20140609 eller info@senumvingaard.com.
Workshop – ”Få styr på kommunikationen” den 19. november kl. 10.00 - 14.00
Workshoppen handler om, hvordan du bliver klogere på din egen og andres kommunikation; hvad er det der går galt når vi ikke forstår eller bliver forstået, hvordan kan vi lette på forståelsen og hvordan kommer vi til at få det sjovt med hinanden, ved at forså de små forskelle. Det bliver en sjov dag med aktiv deltagelse og sjove øvelser og du vil gå hjem med nye veje at gå i din kommunikation med partneren, dine børn, kolleger osv. – måske skulle du tage din partner med? Workshoppen er ved Pia Mølby Sandholdt, Psykoterapeut (MPF) og Supervisor. Pris 250 kr. pr. person. Du kan tilmelde dig senest den 12. november på 20140609 eller info@senumvingaard.com.
December
Her kan vi fx tilbyde dig dit helt eget julearrangement for kortklubben, arbejdspladsen, naboerne, familien, vennerne……. Ring og få et uforpligtende tilbud, vi laver arrangementer efter de ønsker du har.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Med venlig hilsen
Pia og Kim Sandholdt |