 "Hvalpeløb"

Gandalf - legeonklen Legolas - vagthunden
 Gandalf på stien
 Legolas holder øje
 Gandalf på vej....
 Legolas vogter.....
 Legolas
| Vores filosofi Vores filosofi om at arbejde med hunde og personlig vækst, bunder i vores egne erfaringer og oplevelser med hunde, som vi har levet med i en stor del af vores liv.
Gennem træningen af hunde og det at tilbringe tid sammen med, leve med hunde, har vi lært en masse om os selv og den måde vi kommunikerer på. Hvis vi ikke er nærværende, rolige og i kontakt med vores egen naturlige autoritet og kommunikerer klart og tydeligt, vil hunden ikke forstå vores kommunikation, eller måske vil den ikke lytte, eller den kan blive forvirret over hvad vi egentlig vil og mener, eller om den kan stole på os.
Gennem vores nonverbale kropssprog , mimik og emotioner, sender vi signaler som hunden aflæser – såvel som mennesket – og det er netop denne kommunikation vi synes er spændende at arbejde med. Ofte er vi ubevidste om hvordan vores kommunikaton opfattes, dels fordi vi ikke ved hvordan andre hører, ser, fornemmer den, og dels fordi vi måske ikke bruger så meget tid på at se, høre og fornemme os selv udefra – reflektere over hvordan vi virker når vi kommunikerer.
Det er denne del vi arbejder med i den personlige vækst; at få øje på sin egen kommunikation ved direkte at se, høre og fornemme den. Et sted hvor denne respons, refleksion og mulighed for spejling er stor, er i træningen med hunde - netop den vanskelighed man har med en hund i træningen, kan vise sig at være den samme man har i relationen med andre mennesker.
Og når først den erkendelse viser sig i en praktisk træning, er der ikke lang vej fra at ændre sin kommunikation til et mere positivt udbytte med nærvær, autencitet og tilfredshed.
Et eksempel på personlig vækst og arbejdet med hundene Et eksempel kan være, hvis fx en person har lavt selvværd, og svært ved at fastholde sine egne grænser, vil det ofte komme til udtryk i det nonverbale sprog. Kropssproget mimikken, følelserne vil afspelje denne usikkerhed og hunden vil kunne komme i tvivl om den kommando og de signaler der bliver givet - fordi der mangler noget i mellem det som bliver sagt og den måde hvorpå krop, mimik og følelser bliver udtrykt. Denne tvivl vil på samme måde kunne komme til udtryk i kommunikationen med andre mennesker, fordi der ikke er sammenhæng mellem det som bliver sagt og det som kroppen, mimikken og følelserne afspejler.
Vi vil i træningen arbejde med at personen får fat i sin autoritet, sin kraft og sine grænser og får redskaber til at udtrykke dem i kropssproget, stemmeleje, mimik og emotionelt. Således arbejder vi meget praktisk med træningen under disse forløb.
Det var blot et enkelt eksempel på en problemstilling, vi kan nævne mangle flere problemstillinger som vil egne sig til denne form for træning med et godt resultat, som fx. problemmer med mobning i skolen, på arbejdspladsen, problemer med at kunne sige fra og holde fast, problemer med at trænge igennem, blive set og hørt på fx. arbjdspladsen, i familien, blandt venner.
Når vi arbejder med denne metode, indeholder forløbet både undervisning i personlighedsrelaterede emner og træning med hunde i praksis. Forløbene afholdes både i mindre grupper på 3-4 personer og som individuelle forløb - alt efter dine ønsker og behov.
Vores teoretiske tilgang og baggrund Vores teoretiske grundlag for arbejdet med den personlige vækst og hunde er funderet i vores egne erfaringer, oplevelser, træning og liv med hunde samt træning i hestens naturlige sprog , i Danmark, England og Sverige (Pia) koblet med vores psykoterapeutiske tilgang (Pia, læs mere på www.humandynamic.dk)
|