Forside Hvem er vi Vineri Gårdbutik Vinstue Natur og dyr Hunde og Sanser Overnatning Arrangementer
Vinhøst 2008 Vinfremstilling 2008 Vinens historie Dansk vin


Vores flotte kvalitet


En af de flittige 
hjælpere



Afstilkning af druerne



Presning af druerne


Mosten hældes
på tank


Der duftes til vinen
ved første omstikning


Vinfremstilling 2008

 

Forkultur

Dagen før vi skulle høste, stratede vinfremstillingen. Vi gik i vinmarken og plukkede 6 af de bedste og flotteste drueklaser. Dem slkulle vi bruge til en forkultur, som skulle sikre en gæring med en god process. Vi maste klaserne og tilsatte en lille del af gæren som så stod til næste dag.

Høsten

Høsten gik rigtig godt. Vejret var godt, hjælperne effektive og meget omhyggelige. Vi gik kun efter det bedste og intet andet end 1. klasses druer blev lagt i karret. Du kan læse mere om vores høst under "Vinhøst 2008" - her finder du også en masse billeder.

Afstilkning

Den første bearbejdningsproces af druerne, var afstilkningen. Druerne blve transporteret ind til vineriet i kar som vi forsigtgit hældte over i afstilkeren. Afstilkeren sørgede for at sortere og forsigtigt mase druerne og pille stilken fra. Druerne og saften - pulpen - løb ned i karret under afstilkeren og stilkene kom ud for enden af maskinen. Det var nemt og skånsomt.

Macerationsgæring

Pulpen blev hældt på ståltanke, hvor den skulle stå i 4 dage. I de 4 dage rørte i 3 gange om dagen i tanken. Vi skulle sikre at drueskallerne og mosten blev blandet, så aroma, smag og farve fra skallerne kunne udvindes. Under denne proces dannede pulpen kuldioxid fra gæringen som beskyttede mosten mod ilt. Gæringen hævede temperaturen og vi kunne høre hvordan gæren knitrede. Det var en spændende process og duften begyndte af brede sig i vineriet.

Presning

Efter 4 dage pressede vi skallerne og stod nu tilbage med ren druemost som skulle igang med en længere gæring. Vi brugte presseren og det gik nemt og fint og vi havde en hurtig og ren process som igen skulle beskytte vinen mod for meget kontakt med ilt. Vi var koncentrerede og havde talt om arbejdsgangen mange gange for at sikre så effektiv og hurig en process.

Malolaktisk gæring

Vi havde ikke sprøjtet druerne med svovl i vinmarken, ehller ikke under de første bearbejdningsprocesser, så vi havde en rigtig god mulighed for at gennemføre den malolaktiske gæring - som kun kan gennemføres uden tilsætning af svovl. Denne gæringsprocess havde vi håbet på og arbejdet efter, fordi den process omdanner æblesyren i vinen til mælkesyre, som gør vinen mere blød og rund - vi var stolte og glade.

Gæring

Efter den Malolaktiske gæring skulle vinen gære færdig. Hvor lang tid den proces tager er forskellig. Vi holder øje, smager, dufter og vurderer hele tiden på hvor vinen er i sin process. Efter ca. 4 uger besluttede vi os for at stikke om.

Omstikning

Når vinen har gæret et stykke tid skal den stikkes om. Det betyder at den skal over på en ny tank og at bundfaldet skal fjernes. Bundfaldet er døde gærceller. Når gærcellerne ikke længere er aktive falder de til bunds. Den ne proces er sårbar for vinen, for der er mulighed for kontakt med ilt. ilt er vinens værste fjende. Ilt kan hæmme en god process og sætte gang i en uønsket process som kan skade vinen. Derfor foregår alle vores processer i lukkede systemer og med kuldioxid for at skåne vinen. Der hvor vi ikke kan  undgå ilt kontakt, lægger vi et tyndt lag kuldioxid ud over vinen som skal sikre at ilten ikke kommer i kontakt med vinen. Kuldioxid er tungere end ilt og vil derfor lægge sig som et beskyttende lag over vinen.

Lagring på fad

Lagring på fad sker efter gæringsprocessen er endt. En fadlagring giver en særlig kraftig og fyldig smag til vinen.

Påfyldning på flaske

Den sidste process er at fylde vinen på flaske.