
Ståltankene til vinens macerations- og gæringsproces
 Afstilkeren som sorterer druer og stilke
 Apperatet til kuldioxid
 Ståltank til gæring af vinen
| | Vores historie og filosofi om vinDen 1. maj 2008 overtog vi gården, og har siden brugt al vores fritid i vinmarken med pasning og pleje af de 500 Rondo vinstokkene, samt rennovering af lokaler til vineriet. Den 8.oktober stod vores vineri klar, med helt nyt udstyr og totalt rennoverede lokaler - vi fik samme dag vores første smiley :-) for egenkontrolprogram, udstyr og rengøring.
Den første høst havde vi den 11. oktober 2008. Det var med lodder og trisser vi nåede det hele.
At arbejde i vinmarken, er at være meget tæt på naturen og se og forstå de naturlige processer planten gennemgår. Det har optaget os at følge udviklingen, og vi er gang på gang blevet overrasket over den kraft og det liv planten udviser.
Vi havde en tørke- og varme periode på næsten 3 mdr. uden vand og med temperaturer på omkring 25-30 grader. Vinstokkene fik ikke vand og de kunne gro med 10 cm på et døgn. Når vejret og forholdene er på en bestemt måde, reagerer stokken derefter, den sætter rødder længere ned for at få vand og udnytter varmen og solen til fotosyntesen, som skaber en stærk plante.
Det kan næsten ikke undgås, at denne livskraft og stædighed smitter af på en` selv når man arbejder i vinmarken hver dag. Det er med denne bevidsthed, vi undervejs i arbejdet blev enige om, at det skulle være med respekt for plantens liv og den naturlige proces vi ville lave vin.
Druerne er vores egentlige og eneste råvare, et produkt af denne stædige og kraftfulde plante, vi var enige om at vi ikke bare kunne "lave vin" af druen - vi måtte bruge vores sanser; smage, dufte, mærke, bruge vores fornemmelse - vi ville respektere råvarens iboende kvalitet og lade processen folde sig ud. Det har vi gjort og det har været spændende.
Vi laver nu vin udfra et princip om skånsom behandling og håndarbejde i så vid udstrækning som muligt.
Vi har håndplukket og håndsorteret druerne og ikke anvendt sprøjtning.
Vi anlægger vores vinfremstilling på en ren linie, respekten for processen og hvor smag og kvalitet konstant er for øje i vores arbejde. Grundlaget er en simpel proces, der kræver grundighed og nærvær for processen, som vi mener skal raffineres i det uendelige. |